Svømmeundervisning - Børn

 

Plask & Leg (ca. 4 - 7 år)

Formålet med holdet er gennem leg at gøre børnene fortrolige i det lille bassin, og give dem mange positive oplevelser i vandet. Der arbejdes med dykkeøvelser, hoppe i vandet, bevæge sig i vandet, at kunne flyde og glide (på maven og ryggen) og lave ”vejrtrækningsøvelser”, indlæring af ryg- og crawlben, rejse sig i vandet fra flydestilling, diverse lege med bolde og sange, kende reglerne i svømmehallen. Vi bestræber os på at svømmerne kommer min. 2 gange pr. sæson over i det store bassin. Målet er at skabe fortrolighed med vandet, kunne flyde samt have hovedet under vand, også med åbne øjne. Oprykning til Begynder 1  
  

Begynder 1 med svømmebælte (ca. 6 - 10 år) NYHED

Formålet med holdet er at indlære de grundlæggende færdigheder inden for svømning og skabe fortrolighed med vandet i det store bassin. Det er okay at bruge svømmebælte på dette hold. Børnene undervises i de 4 grundfærdigheder: Vejrtrækning, Elementskift, Fremdrift og Balance. Børnene lærer at beherske crawl og rygcrawl i grov form, at lave delfin bevægelsen, at springe I vandet på forskellige måder bl.a. hovedspring, at slå kolbøtter, at dykke efter ting uden at holde sig for næsen, at kunne flyde og glide i vandet. Målet med holdet er at lære at svømme uden hjælpemidler.   
Næste hold er oprykning til Begynder 2 
 

Begynder 2 uden svømmebælte (ca. 6 - 10 år) NYHED

Formålet med holdet er at indlære de grundlæggende færdigheder inden for svømning og skabe fortrolighed med vandet i det store bassin. Det må IKKE bruges svømmebælte på dette hold. Børnene undervises i de 4 grundfærdigheder: Vejrtrækning, Elementskift, Fremdrift og Balance. Børnene lærer at beherske crawl og rygcrawl i grov form, at lave delfin bevægelsen, at springe I vandet på forskellige måder bl.a. hovedspring, at slå kolbøtter, at dykke efter ting uden at holde sig for næsen, at kunne flyde og glide i vandet. Målet med holdet er at lære at kunne svømme 200 meter uden hjælpemidler og med vejrtrækning.   
Næste hold er oprykning til Letøvede.      
 

Letøvede (ca. 8 - 12 år)

Formålet med holdet er at videreudvikle de grundlæggende færdigheder, at arbejde med crawl, brystsvømning og butterfly. Crawl og rygcrawl finpudses med rotation. I forsættelsen af kolbøtter startes på indlæring af vendinger i grov form. Der forsættes med forskellige spring fra vippe og startskamler, startspring fra kanten, brystsvømning og butterfly med vejrtrækning i grov form, behersker vandtrædning, svømme min. 500 m med vejrtrækning uden hjælpemidler. Oprykning til Øvede.    
 

Øvede (ca. 8 - 12 år)

Formålet med holdet er at finpudse alle stilarter, forbedre børnenes kondition, arbejde med bjærgning, finpudse vendinger, dykke ned på 4 m, svømme alle stilarter med vejrtrækning og korrekte vendinger, svømme min. 800 m med vejrtrækning i valgfri stilart, svømme 100 m. medley med vejrtrækning og vending, intro til høj og lav ryg.  Udtagelse til konkurrencehold eller oprykning til Ungdomsholdet.
 
 


Nyheder